Frederikkes Beretning

Skolen var startet for de nye aldersblandede klasser. Vi var alle delt op i forskellige "træer", og inde i mit "træ" var der en masse skønne unger. Sensommeren var så stille indtruffet, og duften af de ny høstede marker bredte sig ind over legepladsen. En dag på legepladsen opstår der en konflikt mellem en af drengene fra mit træ "Peter", og nogle af drengene fra Anden klasse. Peter kommer på kontoret, og hans underviser Lotte, bliver hentet og bliver underrettet om, hvorfor hendes elev nu sidder på kontoret. Peters underviser ytre sig overfor kontor personalet, at hvis det skulle ske en anden gang med Peter, er det bedre de retter henvendelse til Frederikke "mig", da hun er den eneste der kan tale peter ned, og som han har en god relation til. Da Lotte starter efter pausen kommer Peters hun hen til mig, og beder mig om at hente Peter på kontoret, og få hans side af historien. Jeg kommer over på kontoret, men er er ingen Peter, jeg spørger sekretæren om hun har set ham, men hun siger han måtte være gået mens hun har været på toilet. Jeg kigger ud over legenpladsen, men kan ikke se ham nogen steder. Går over mod vores fællesrum, og håber på han er gået derover. Han står ude foran sin klasse, og sparker til en basketbold op af muren. I stedet for at henvende mig til ham med en bebrejdende tone, og skælde ud (som han ofte bliver mødt) over at han spiller bold indenfor, beslutter jeg mig for bare at spørge ham, hvor han har fundet bolden henne, fordi jeg ikke havde set en basketbold herover før. Han fortæller gladeligt at han har fundet den oppe i
skabet henne i køkkenet. Jeg spørger ham om han ikke synes det var lidt mærkeligt, at bolden var herover, og om de ikke plejer at være udenfor? Peter synes også det er mærkeligt at den er herover, så vi beslutter os for at finde ud af hvor den skal være. Nu havde jeg skabt en god stemning imellem os, og det gjorde det nemmere for mig at spørge ind til hvad der var sket i frikvarteret. Jeg spørger Peter, hvorfor han havde været på kontoret. Han bliver hurtigt ophidset, og stiller sig i forsvarsposition, og siger at det ikke var ham der startede.
Inden jeg hentede Peter, havde vi i klassen fået en ny mappe med opgaver. Jeg fortæller Peter om den nye mappe, og spørger ham om han ikke vil med ind i klasse og kigge i den. Han vil ikke med ind i klassen, han vil bare være herude. Jeg spørger om vi skal gå ind og hente mappen, og sætte os herud og lave det sammen. Det vil han rigtig gerne, og vi henter hans mappe. Vi sidder og laver nogen af opgaverne, og jeg fortæller ham, at vi også skal lave logbog i dag, fordi det er fredag, og vi skal have et overblik og ugen der er gået. Det har han ikke lyst til, så vi laver en aftale om at vi laver 3 opgaver mere, og så laver vi logbog.
Peter bryder sig ikke om logbog, fordi han har meget svært ved at stave. Vi starter med at snakke om hvad vi har lavet i løbet af ugen, og begynder at stave de forskellige ord. Vi starter med vores navne, et bogstav af gangen, og lytter og frem. Da timen er ved at være slut, kommer Lotte ud. Hun spørger Peter ind til hvad der var sket på legepladsen, og han fortæller uden at hidse sig op. ( Måske fordi jeg har anerkendt ham i at det ikke var hans skyld. ) På trods af den dårlige oplevelse på legepladsen, satte han alligevel kryds i den gladeste smiley, i logbogens tilfredsheds barometer

Fortælling af:
Frederikke Tønnesen

Personlig beretning, andre navne er fiktive.