I en
børnehave, er der ofte et hegn, som omringer legepladsen. Bagved hegnet kan
børnene stå og holde øje med de folk og forældre som besøger stedet, hvilket
der altid er nogle som benytter sig af. Jeg gik hen og tog fat i dørhåndtaget,
som sad højt på den tunge metal-dør, så kun voksne kunne nå det. Det var is
koldt. Et barn, en lille pige, stod på den anden side af hegnet og spurgte:
”hvem er du?” Et meget ofte stillet spørgsmål fra børn, når man træder ind på ”deres
territorium.” pigens kinder var røde og læberne mindre sprækket, ligesom mine
sikkert også var, for det var ret koldt og blæsten gjorde, at det føltes endnu
koldere. Jeg svarede barnet, at jeg var her, fordi jeg skulle ind og snakke med
en af de voksne. Hun kiggede nu helt accepterende på mig. Jeg var godkendt. jeg
smilede til hende og åbnede den tunge hvide dør, hvorefter jeg gik ind. Da jeg
kom indenfor, kom lederen som jeg havde en aftale med. Han så flink ud, og han
mødte mig med et smil. Han brugte briller og havde en blå strikketrøje på samt
sorte cowboybukser. Han viste mig lidt rundt mens jeg snakkede med ham om
børnehaven og om hvem jeg var. Vi snakkede i ret lang tid, så børnene kom ind
igen, mens jeg var der. Nogle af dem begyndte at tegne i en lille gruppe. en
pædagog kom gående med farvede papirer og masser af farveblyanter. Et af
børnene der skulle til at tegner, var den pige jeg havde snakket med udenfor. Da
jeg kiggede på hende, kiggede hun også på mig. vi fik øjenkontakt, og hun
smilede til mig hvorefter hun gik i gang med at tegne. Vi stod i fælles rummet,
som var fyldt med farverige plancher, som lederen fortalte, at børnene havde
været med til at lave. Hver stue havde lavet en fælles planche, som var en
invitation til bedsteforældre-juleklip. Det var utrolig flotte, og man kunne
ikke undgå at se dem. Mens jeg stod og snakkede, kom den lille pige hen til
lederen og spurgte, om hun måtte give mig det papir, som hun havde i hånden.
Lederen bøjede jeg ned og kiggede på tegningen mens han roste den. Han smilede
til hende og sagde: ”giv du bare den til hende, hvis du har lyst.” Pigen havde
det sødeste smil og de flotteste store blå øjne, da hun vendte sig om og gav
mig hendes tegning. hun havde tegnet ”vores første møde”. Hun havde tegnet mig ved
en dør og hende bag en masse streger, som selvfølgelig var hegnet. Jeg var malet rød og med sort hoved og hår.
Der var blå skyer og grønt græs samt en stor gul sol, som selvfølgelig smilte.
Derudover var der noget hun sagde var en bil. Jeg fortalte hende hvor flot den
var og hvor glad jeg var for den. Så sagde hun: ”jeg håber du kommer igen i
morgen, så får du en tegning mere.” så vendte hun sig om, og løb hen til den
gruppe som stadig sad og tegnede. Lederen smilte til mig og sagde: ”ja, du har
da allerede fået dig én ven her.” så fik
vi snakket færdig hvorefter lederen fulgte mig ud, og han lovede at ringe
tilbage med svar. Og at han var meget positivt indstillet. Så gik jeg ud til
fortovet og begyndte at gå hjem, men jeg holdte min flotte tegning i hånden.
Rigtig sød fortælling. Man bliver glad når man læser den. Imponerende at du kan huske så mange detaljer.
SvarSlet