onsdag den 13. februar 2013

En dag på besøg i børnehaven..


I en børnehave, er der ofte et hegn, som omringer legepladsen. Bagved hegnet kan børnene stå og holde øje med de folk og forældre som besøger stedet, hvilket der altid er nogle som benytter sig af. Jeg gik hen og tog fat i dørhåndtaget, som sad højt på den tunge metal-dør, så kun voksne kunne nå det. Det var is koldt. Et barn, en lille pige, stod på den anden side af hegnet og spurgte: ”hvem er du?” Et meget ofte stillet spørgsmål fra børn, når man træder ind på ”deres territorium.” pigens kinder var røde og læberne mindre sprækket, ligesom mine sikkert også var, for det var ret koldt og blæsten gjorde, at det føltes endnu koldere. Jeg svarede barnet, at jeg var her, fordi jeg skulle ind og snakke med en af de voksne. Hun kiggede nu helt accepterende på mig. Jeg var godkendt. jeg smilede til hende og åbnede den tunge hvide dør, hvorefter jeg gik ind. Da jeg kom indenfor, kom lederen som jeg havde en aftale med. Han så flink ud, og han mødte mig med et smil. Han brugte briller og havde en blå strikketrøje på samt sorte cowboybukser. Han viste mig lidt rundt mens jeg snakkede med ham om børnehaven og om hvem jeg var. Vi snakkede i ret lang tid, så børnene kom ind igen, mens jeg var der. Nogle af dem begyndte at tegne i en lille gruppe. en pædagog kom gående med farvede papirer og masser af farveblyanter. Et af børnene der skulle til at tegner, var den pige jeg havde snakket med udenfor. Da jeg kiggede på hende, kiggede hun også på mig. vi fik øjenkontakt, og hun smilede til mig hvorefter hun gik i gang med at tegne. Vi stod i fælles rummet, som var fyldt med farverige plancher, som lederen fortalte, at børnene havde været med til at lave. Hver stue havde lavet en fælles planche, som var en invitation til bedsteforældre-juleklip. Det var utrolig flotte, og man kunne ikke undgå at se dem. Mens jeg stod og snakkede, kom den lille pige hen til lederen og spurgte, om hun måtte give mig det papir, som hun havde i hånden. Lederen bøjede jeg ned og kiggede på tegningen mens han roste den. Han smilede til hende og sagde: ”giv du bare den til hende, hvis du har lyst.” Pigen havde det sødeste smil og de flotteste store blå øjne, da hun vendte sig om og gav mig hendes tegning. hun havde tegnet ”vores første møde”. Hun havde tegnet mig ved en dør og hende bag en masse streger, som selvfølgelig var hegnet.  Jeg var malet rød og med sort hoved og hår. Der var blå skyer og grønt græs samt en stor gul sol, som selvfølgelig smilte. Derudover var der noget hun sagde var en bil. Jeg fortalte hende hvor flot den var og hvor glad jeg var for den. Så sagde hun: ”jeg håber du kommer igen i morgen, så får du en tegning mere.” så vendte hun sig om, og løb hen til den gruppe som stadig sad og tegnede. Lederen smilte til mig og sagde: ”ja, du har da allerede fået dig én ven her.”  så fik vi snakket færdig hvorefter lederen fulgte mig ud, og han lovede at ringe tilbage med svar. Og at han var meget positivt indstillet. Så gik jeg ud til fortovet og begyndte at gå hjem, men jeg holdte min flotte tegning i hånden. 

1 kommentar:

  1. Rigtig sød fortælling. Man bliver glad når man læser den. Imponerende at du kan huske så mange detaljer.

    SvarSlet