En rigtig god dag

Det var midt i November måned, vejret var gråt og det regnede. Jeg skulle på arbejde, som pædagog medhjælper. Jeg passede nogle børn, imens deres forældre var i ”skole” som børnene kaldte det. Det var et kursus får forældre, der havde svært ved at tag varer på deres børn og give dem det omsorg de burde få. Børnene var i en aldre fra 1 år til 3 år. De fleste var mellem 1 og 2 år. Da jeg så mødte præcis kl 15.00 på arbejde denne kolde dag, gik der ikke langtid inden børnene kom, jeg kunne høre dem, allerede nede i gården, der var skrig og skrål, de var trætte.  Vi tog dem med ind på stuen hvor vi opholdte os og der gik ikke længe før vi sad på gulvet og legede med tog og biler.

Der var en dreng ”Thomas” som var den ældste han var 3 år, lige så sød og rar han var ligeså modbydelig kunne han være. Han  kaldte min kollega og jeg for mange grimme ting og slog de andre børn hvis han følte sig utryg.  Da ”Thomas” var ankommet, kom hans mor og fortalte hvor gal hun var på ham, og at han ikke ville høre efter. Man kunne bare se på ham at han var ked af det. ”Thomas” begyndte hurtig at lege med de andre børn, og var rigtig sød den dag.

Jeg spurgte ham om han ville med mig ud i køkkenet og varme det sous de skulle have til aftensmad, det ville han selvfølgelig gerne. Da vi kom ud i køkknet fik han lov til at trykke på mikrobølgeovnen så den startede. Han lyste fuldstændig op, han tog min hånd imens vi stod og ventede.

Der opstod så en konflikt da hans mor pludselig stod der,  hun så at vi hjalp hinanden og at han fik lov til at hjælpe til. Det gav hende ligesom en aha oplevelse. Så hendes humor og stemmeleje vendte jo bare 180 grader, hun gik fra at skælde ham ud til at han pludeselig var hendes lille skat. Da vi skulle tilbage på stuen, blev han rigtig ked af det, og ville ikke med mig, men under kurset måtte de ikke have kontakt, så jeg var nød til at bærer ham ind på stuen igen, han græd og han græd. ”Thomas” begyndte at fortælle hvor meget han savnede sin mor, og han stoppede først en halv time senere da han skulle med sin mor hjem.  Jeg fik det rigtig dårligt med det, for jeg skulle måske slet ikke have taget ham med der ud, så jeg var bange for pædagogernes reaktion, om der nu var ris eller ros. Men i stedet fik jeg et stykke chocolade og et klap på skuldren, for min gode indsats. For moren til drengen var kommet ind og havde været rigtig glad, for at se hvor lidt der skulle til for at stille hendes søn tilfreds. 

Af Mette Vinther